En lille godnathistorie..

Det lille egern.

Midt inde i Småland,

dér hvor granerne ind i himmelen gror.

Der kan du se et lille egern,

for det er lige dér den bor.

Et egern rødt som rævens pels,

og hurtig som et lyn,

den piler lige til træets top,

den sigter efter skyen.

For aller øvers i træets top,

den kigger ud over skoven,

og spejder ofte mod himmelen op,

mod fuglene foroven.

Men svenske egern flyver ej,

de ejer ikke vinger.

De pege blot på fuglene kan,

med en spinkel lille finger.

Nu kom vinteren så kold,

og mange af skovens dyr gik i hi.

Men egernet sad stadig i træets top,

og så fuglene flyve forbi.

For egernet gik nu jagten ind,

for vingene at finde.

Den endevendte hele Småland så fint,

ja den søgte ude som inde.

Snart den spurgte alle skovens dyr,

”har i et sæt vinger for meget?”

”jeg ville være verdens lykkeligste myr,

hvis jeg oppe blandt fuglene svajede.”

Men mus, kaniner, elge og høns,

alle de sagde nej.

”vi ejer ikke vinger så små,

at de ville passe dig.”

Men egernet gav ikke op,

den hen til uglen løb.

Den sprang i træerne fra top til top,

og ind til uglen krøb.

”Du kære ugle, hjælp mig nu,

jeg vil så gerne flyve.”

Men uglen kiggede på den og sagde,

”jeg ikke for dig vil lyve!”

”Vinger har du ingen af,

så flyve kan du ej!

Men spørg den gamle krage så sort,

han vil sikkert bære dig.”

”Så kravl du blot op på hans ryg,

for han svæve med dig vil.

Men du skal holde rigtigt fast,

for han er hurtig som en pil.”

Egernet gjorde som uglen havde sagt,

den sprang hurtigt til kragen hen.

Den kiggede bedende på kragen og sagde,

”vil du hjælpe mig min ven?”

Og det hele gik som uglen havde sagt,

ja egernet fløj højt.

Den sad på kragens ryg og måbede,

mellem mange fugles fløjt.

SLUT