fredag den 13. januar 2012

En lille fjer på..

I juleferien var daddy lige et lille smut på andetræk (SURPRICE!!!), og jeg har altså bare et eller andet med fjer! De har de fineste farver og mønstre.. Jeg sorterede de mindste og flotteste fjer fra da han plukkede byttet, snapsede mor som model, og begyndte straks at lægge fjer i neglelakken!


Til nytår lavede jeg også mine egne negle på denne måde, det er tidskrævende, men det bliver et super flot og overraskende holdbart resultat! Jeg pillede mine af efter en uge (elsker fornyelse!), men de kunne sagtens ha' holdt en uge mere uden skrammer!

Med lavendel og roser i..

Min søster og jeg købte et "lav dit eget sæbe" sæt til mor i julegave. Det skulle naturligvis testes! Så vi fandt tørret lavendel, roser, morgenfruer og lilla farve frem og gik i krig!


Vi er ud af en meget utålmodig familie, og blev derfor hurtigt enige om, at det tog for lang tid at smelte sæbemassen i en gryde, så hurra for microovnens eksistens!

Det kan klart anbefales at prøve at lave sæbe selv, det er rigtig hyggeligt, og man kan putte alverdens ting i! Det kan ende med nogle rigtig fine og kreative stykker..

Lille grøn svamp!

I december hæklede jeg små svampe til mors juletræ, planen var at vi selv skulle lave en masse pynt, og så bare lade det gamle ligge i kassen på loftet! Vi kan vist lige så godt indrømme, det ikke blev så omfattende som først planlagt! Men små grønne og røde svampe skød dog op alle steder..


Som her på mit "juletræ" på spisebordet..