fredag den 26. juli 2013

SÅ kreativ ;)

Har lige brugt et par dage hos kæresten, han har ungerne på besøg, så vi besluttede at lave noget hyggeligt og kreativt.. Vi tog ind til Tranebjerg og købte perler til den helt store guldmedalje, men mindste-barnet ville hellere se tegnefilm, og største-barnet ville hellere spille x-box, så det endte med at daddy og jeg selv måtte side og lege med perler! 

Jakob lavede en fin perleplade og armbånd til mig, hans mor og Thilde, og jeg har kastet mig over perlebroderi, der med tiden (om ca 4 år!!!) skal ende med at blive til en lille taske :) Nu ser vi hvor langt jeg kommer :P Hyggeligt var det i hvert fald :)


Now I belive ;)

Jeg havde aldrig troet, at jeg rent faktisk skulle ende med, at komme ind og se mit absolut største idol! Men nu skete det endelig.. Er 2 gange blevet snydt for at se Robbie Williams, så denne gang havde jeg besluttet, ikke at glæde mig, før jeg kunne se ham på scenen! Men så skal jeg os lige love for der gik teenager i den!! F*** en fed oplevelse!!!! Har aldrig set så fedt et show... Lidt synd at lyden i parken faktisk ikke er særlig god, så det var heldigt han er født til at eje scenen, og alligevel fik banket en fest igang :) Så trods tidligere indlæg (en tur der helt sikkert ikke bliver gentaget!) er jeg altså stadig fan!


Havde min søster med, og en af vores barndomsvenner med hans kæreste, og vi hyggede os bare helt vildt! 


Og dagen efter stod den på shopping i indre København! Jeg kan meddele at jeg er ved at blive stor og ansvarlig! Brugte på hele shoppingturen ikke andet end 99 kr på en nederdel! Har jeg sku aldrig prøvet før!!


Velbekomme!


Rødspætten en go',
på Nordby kro!
For stegt i smør,
bli'r den aldrig tør!!


Bendik og Max tryller,
mens vi bajer tyller!
Hvem kan kruset tømme,
skal vi la' fisken svømme?!


Tak for mad ;)

Nordby Kro på Samsø er helt klart et besøg værd! Super lækker mad og absolut professionel betjening :) Lige hvad man ønsker sig i sin sommerferie :)

God fornøjelse :)

En musikalsk dag!

Jeg fik ferie i fredags, så lørdag kunne jeg passende bruge på, at brænde den festivalbillet jeg havde fået af kæresten af :P Det var en super dag! Tog derned med min søster, og hyggede lidt med nogle venner (lad os bare kalde dem Klaus og Brian ;) ).. Vi fik både hørt Joey Moe, Mads Langer og mange flere :)


Det var en skøn dag i lækkert selskab :) Vi må se om vi kan komme afsted igen næste år :)


tirsdag den 16. juli 2013

Moderne!?!

Hvis alle andre kan, så kan jeg også! Jeg er blevet moderne! Vil godt som det første undskylde det dårlige billede! Det er svært at holde kameraet med samme hånd, som skal trykke på aftrækkeren!! Jeg har nu det sidste lange stykke tid, lagt mærke til folks ringefingernegle! Og det lyder dumt, det er jeg godt klar over, men det er fordi alle de smarte unge mennesker har en anden farve neglelak på netop den finger, end de har på de resterende 8! Og hvorfor skulle jeg ikke også kunne det!? Så sådan ser det altså ud, når en ellers meget almindelig, ung dame, beslutter sig for at følge moden! 


søndag den 14. juli 2013

Nyt legetøj!

Det bedste ved uventet besøg af kæresten er, at man ikke skal ta' alene på bagagerumsmarked :D Haha, ej det er selvfølgelig dejligt han er her :) Men det trækker ikke ned at han tar' med :P Og se lige hvad jeg fik med hjem!! Jeg har jo nok lidt en svaghed i disse vidundermaskiner! Og denne er oven i købet i børne størrelse :P


Og så endda i original æske :) Den rare mand der solgte den mente, at den var fra 50'erne, og det tror man jo på når man er mig :P


Og når den er pyntet med de fineste blomster, kan man jo ikke andet end at elske den :)


Jeg er i hvert fald mere end almindelig glad for den, og kan næsten ikke vente, med at sætte den op på mit krea-skab til pynt :)


Pink stars..

Se hvad jeg har fået :) Et helt fantastisk fint armbånd med tilhørende øreringe.. Tak til min søde kæreste :) Stjernerne er lavet af fimo-ler, og armbåndet er af tynde lædersnørrer.. En super fin kombi af råt og fint :) 


tirsdag den 9. juli 2013

Handywoman!

Okay, jeg havde ikke en rigtig hammer, men jeg havde en gummihammer og nogle søm far har efterladt! Og se lige alle de billeder der kom op! har nemlig fået plads til alle de bøger der før stor på tv-bordet, inde i mit skab.. Så nu skulle der lige ske lidt, både med billeder og lidt nips!


Denne lille nye orkide er også flyttet ind, den fylder ikke meget i landskabet, men den er så fin i farven :)


Billederne er lidt blandet fra mormors gemmer, og så selvfølgelig med et par stykker af mig selv :P


søndag den 7. juli 2013

Sommer yndig..

Så blev den endelig færdig! Købte det lækreste bomuld omme hos Boesens sy- og stofhus for noget tid siden, og havde et klart billed om hvad det skulle blive til.. Har bare ikke lige haft tiden til at få det lavet færdigt, men her er den altså! Sommerkjolen over dem alle :) Glæder mig til at lufte den på Samsø i ferien :)



lørdag den 6. juli 2013

Kærlighed på glas...

Se lige hvad min søde kæreste havde med til mig den anden dag, bolcher med lakrids og honning :) Dem der kender mig vil vide, at lakrids og honning er det absolut bedste jeg ved :) Er det kærlighed eller hvad :P


Den rare dame der laver disse små bomber af glæde, står også bag denne side.. Hun laver rigtig mange forskellige, og det eneste sted jeg er sikker på man kan købe dem, er på færgen til Samsø :P Men go' tur :D

tirsdag den 2. juli 2013

Uro i familien!

Jeg har længe haft denne uro med krokodillenæb hængende, dog uden den fjerneste ide om hvad jeg skulle hænge på den! Men i dag har jeg været grebet af kreativitet, og har derfor kreeret en lille flagranke af snor og masking tape, og så er der lige tilføjet lidt gamle familie fotos, bare sådan for at gi' det lidt fylde :P Nu giver dens tilstedeværelse pludselig mening :D


Kære dagbog..

Jeg er et af de mennesker der skriver dagbog, og i lang tid har den bare lignet en kedelig sort notesbog, fra Søstrene Grene! Ta' endelig ikke fejl, det var skam en kedelig sort notesbog fra Søstrene Grene!! Men ikke længere... Nu tog jeg mig nemlig sammen, og syede omslaget færdigt! Det giver en større glæde at skrive, når man har noget pænt at skrive i :)


mandag den 1. juli 2013

Spontan søndags hygge :)

Søndag var en dejlig dag! Ikke bare fordi det var søndag, men fordi jeg var inde hos min søster :) Vi lagde ud med en runde i Bruun's Galleri, og derefter satte vi kursen mod Ingerslev torv, hvor den garvede kræmmer ved, at der er bagagerumsmarked hver søndag :P 


Vi gik en grundig runde! Og trods det at vi ikke fandt noget som helst af det vi gik efter, havde vi en skøn dag alligevel! Vi tillod os oven i købet at spise en grill pølse i solen på fortovet :P


Vi fik købt mange fine ting.. fx denne gamle (okay, måske knap så gamle!!) brudekjole.. Jeg har jo lidt en svaghed, og kunne lige se denne model sat sammen med en stor hat og bare tæer, på et fotoshoot i en ørken!!


Ja ja, grin i bare! den er super fin på :P



Min store forkærlighed for gamle dåser greb mig også.. Den øverste skal vist bruges til brødboks tror jeg :)


Ingen kommentarer! (men er det ikke bare en kanon flot farve?)


Og hvad gør man når man har lyst til en stor is, men ikke gider gå hele vejen ind til byen for at hente den?? Man tager en spontan tur i Tivoli Friheden :P Så med is, en tur i pariserhjulet og en dødsens farlig sejltur i en kæmpe plastik svane, blev søndagen afsluttet på bedste vis :)