fredag den 26. april 2013

Med stjerner OVERALT!!

Nåå ja, jeg har jo også lavet negle! Og havde for længe siden besluttet jeg ville have stjerner på, og derfor købt en masse forskellige.. Det viste sig dog at det ikke var så let at få dem ud af pakken! Og inden jeg fik set mig om var der små stjerner over det hele! (hader når det sker!!)
 
 
Men fik dem indfanget, og her er så det færdige resultat :)

Lækkersulten!

Jakob kørte kl lidt over 6 i morges, så jeg har været alene hjemme! Og det bliver man altså sulten af! Så da jeg så en opskrift på citronfromage i et blad, besluttede jeg at lægge min (og min mors) frygt for husblas på hylden, og gå i krig!!
 
 
Så da jeg ENDELIG fandt et supermarked hvor de havde citroner (troede det var noget alle havde!!!), kastede jeg mig (en smule overmodig) ud i det!
 
Først rev jeg skallen ned i en lille gryde, og pressede derefter saften ud af citronerne (ned i samme gryde!).
 
Så satte jeg husblas i blød!

 
Så piskede jeg æg, sukker og vanilie sammen til en mærkelig snasket masse, varmede citronsaften lidt op, puttede husblas i og rørte det ud, og miksede hele skidtet i en skål!

 
Så piskede jeg en masse fløde og vendte det sammen med ægge-citron massen!
 
Og så var det bare at vente!!

 
Jeg kom igennem hele herligheden med kun én lille skade.. forbandede rivejern!

 
4 timer senere.. TAADAAAAA :D


fredag den 19. april 2013

Kaos i nr-orden!

Ja, så er jeg igang med endnu en omgang rent vanvid! Alt i alt 32 stykker gråt stof, meget omhyggeligt klippet ud, først i vlieseline, derefter i stof efter vlieseline skabelonen!
 
Så nu mangler jeg bare at klippe stykkerne til foret, sy alle delene sammen, drapere 2 meter tyl til pynt, slå snørreøjer i ryggen, sy hægter i foran og binde en fin koralrød sløjfe om maven på det hele!
 
Og vupti: et stk korset!
 


Og Daizy holder nøje øje med jeg gør det ordentligt!!
 

søndag den 14. april 2013

International!

Jeg ved godt jeg er mærkelig! Men kan altså ikke la' vær med at være en lille smule stolt over, hvor langt omkring min lille hygge-blog kommer! 

Havde da aldrig i min vildeste fantasi troet den skulle nå Rusland! Og jeg som ikke engang kan sige tak på andet end engelsk!! 

THANKS YOU GUYS :D 


Til udklip..

Så blev den endelig færdig! 
Engang når jeg bliver stor, kunne jeg godt tænke mig en større lejlighed! Så i denne bog er jeg begyndt at klistre nogle ideer ind til indretningen! 

Men det er jo ikke nok bare at ha' en bog at klistre i, den skal også ha' et fint omslag.. Så her kommer Kaffe Fassett stoffet ind igen! Og som et ekstra lille touch, har den fået en pink elastik om maven :)



Så skal der bare klippes og klistres til den er fuld :)

fredag den 12. april 2013

På Ecco fødder!

Når man nu alligevel er ved at blive gammel, kan man lige så godt skilte med det! Så mine damer og herrer, lad mig præsentere:

Mine ny sko!!


Og ja, jeg ved godt de er fodformede, og ja, jeg ved godt de er morfar agtige, og ja, jeg ved godt farfar os har et par (dog ikke i lilla!!), men aldrig i mit liv har jeg haft så behagelige sko! Og jeg kan jo lige så godt indse at mine fødder ikke lever evigt hvis jeg bliver ved med at behandle dem som hidtil! 

 Om ikke andet er farven trendy!


torsdag den 11. april 2013

En blomst?!

Jeg har haft en kreativ dag på jobbet i dag :) Man bliver glad af Kaffe Fassett stof og tyl! Så hvad er bedre end at kombinere det :P Det endte med denne lille "blomst" der egentlig ikke rigtig har nogen funktion, andet end at se dekorativ ud selvfølgelig :)


Jeg må hellere lave nogle flere :P


søndag den 7. april 2013

På afveje!

Egentlig var vi på vej hjem fra svendegilde, men man skulle da være et skarn hvis man sagde nej til en spontan tur i Randers regnskov! 


Så søster og jeg svingede ind og hilste på det 6 bæltede bæltebyr..


Den dovne Tapir..


Og den "toppede høne"! (aner ikke hvad det er for en, men det hedder den altså nu!)


Glædelig søndag peeps :)

85 and still going strong!

Et lidt forsinket TILLYKKE til min søde mormor, hun blev for kort tid siden 85, og det blev naturligvis fejret med kagemand og lækkert selskab :) 

Jeg er ikke helt klar over hvad der er hun morer sig så kosteligt over på billedet :P Men det er vel heller ikke det der er vigtigt :)




For fuld musik!

Kan man blive andet end glad når der står 4 skønne mennesker og spiller og synger for en?!
Nej det tror jeg ikke man kan :) Man bliver i hvert fald i godt humør! 
Der var late night  i Silkeborg i torsdags, og der valgte denne festlige flok at vandre rundt i byen og spille jazz.. Tror da vist jeg greb mig selv i at danse lidt ;)