tirsdag den 14. februar 2012

Varme små fugle..


Lige før jul begyndte jeg på denne poncho, med en fin uglekant.. Jeg så den på en blog, og blev (naturligvis!!) straks forelsket!


Dette er det færdige resultat efter ca. 14 dage! Synes faktisk selv den blev ret go.. sådan i betragtning af at det er den første store ting jeg har strikket.. og så oven i købet efter opskrift!

fredag den 13. januar 2012

En lille fjer på..

I juleferien var daddy lige et lille smut på andetræk (SURPRICE!!!), og jeg har altså bare et eller andet med fjer! De har de fineste farver og mønstre.. Jeg sorterede de mindste og flotteste fjer fra da han plukkede byttet, snapsede mor som model, og begyndte straks at lægge fjer i neglelakken!


Til nytår lavede jeg også mine egne negle på denne måde, det er tidskrævende, men det bliver et super flot og overraskende holdbart resultat! Jeg pillede mine af efter en uge (elsker fornyelse!), men de kunne sagtens ha' holdt en uge mere uden skrammer!

Med lavendel og roser i..

Min søster og jeg købte et "lav dit eget sæbe" sæt til mor i julegave. Det skulle naturligvis testes! Så vi fandt tørret lavendel, roser, morgenfruer og lilla farve frem og gik i krig!


Vi er ud af en meget utålmodig familie, og blev derfor hurtigt enige om, at det tog for lang tid at smelte sæbemassen i en gryde, så hurra for microovnens eksistens!

Det kan klart anbefales at prøve at lave sæbe selv, det er rigtig hyggeligt, og man kan putte alverdens ting i! Det kan ende med nogle rigtig fine og kreative stykker..

Lille grøn svamp!

I december hæklede jeg små svampe til mors juletræ, planen var at vi selv skulle lave en masse pynt, og så bare lade det gamle ligge i kassen på loftet! Vi kan vist lige så godt indrømme, det ikke blev så omfattende som først planlagt! Men små grønne og røde svampe skød dog op alle steder..


Som her på mit "juletræ" på spisebordet.. 

torsdag den 29. december 2011

Honningkage-ugler :)

På et tidspunkt bliver man simpelthen træt af formen på honninghjerter, men så er det jo godt jeg lige har fået kageforme af mor :)

Tadaaa :D Honningkage-ugler :D



Se det, mine damer og herrer, er nytænkning!

Flødekarameller :P

En grå og kedelig torsdag pakkede mig og søsteren
alt, hvad der skal bruges til at lave
flødekarameller af.. Flødekarameller skal nemlig
laves i mormors køkken! Så smager de bare af
mere :) Og vi har aldrig prøvet at lave dem i
andet, end hendes lille røde bradepande, så
hvorfor lave om på det!



Og nøøj en masse fløde og sirup der skulle i!


Det skulle koge åndssvagt længe!

Og så i små forme :) (som vi aldrig får karamellerne ud af igen!!!)

De karameller der ikke var i forme skulle i film! (dem får vi heller aldrig ud igen!) Det kan ikke betale sig at lede efter en ende man kan åbne dem ved, man suger dem simpelthen bare ud!

Men se da en fin lille bunke :)

Det var godt vi havde mormor til at styre slagets gang :)

GLÆDELIG JUL :D

Ja, jeg ved det godt! Det er for dårligt, jeg ikke har fået opdateret noget som helst, på denne side! Jeg har haft et mindre problem med laderen til min computer, eller skal vi sige mangel på samme! Nogen (noget) havde bidt den over! Men kære daddy fiksede den lige da jeg var hjemme på en rigtig dejlig juleferie :)


Og her tror jeg vi har synderen! Vores lille runde hund Daizy :)