onsdag den 9. juli 2014

Med klare stjerner på..

Jeg havde fri i går, og Pia omme i stofbutikken havde fået sådan nogle fine nye ting i vinduet da jeg gik forbi... Behøver jeg sige jeg købte et stykke af hver?? 


Det kom der denne sommerferie taske ud af, som helt sikkert skal med hjem i ferien :) Den skal både med på stranden og ud og køre tur og det hele..


Den er syet efter "sew-as-you-go" metoden, hvilket egentlig bare er en fancy måde at sige man ikke har noget mønster!! 
Hvordan skal jeres sommerferie taske se ud?


tirsdag den 24. juni 2014

Aftaler...

Efter en lille pause er jeg stærkt tilbage :) Eller tilbage i hvert fald! Der er sket så mange ting i løbet af foråret, men nu er det blevet tid til at genoptage nålen og få syet lidt! Da det er blevet tid til at skifte kalender, var det jo nærliggende at begynde med et omslag til sådan en! 


 
Jeg har eksperimenteret lidt med mønster og farver, lidt knapper og blonder, naturligvis syet uden mønster!! Hvorfor ændre en dårlig vane :P Den er en smule skæv, men det er der så meget andet i verden der også er! 

God sommer allesammen :)

onsdag den 19. marts 2014

Hemmeligheder..

Jeps, jeg skriver stadig dagbog! Og nu var det ved at være tid til et nyt omslag til alle hemmelighederne :) Det gik op for mig ca. halvvejs, at det ikke er så let at sy flying geese, som mor siger!! I hvert fald ikke i så tykt (læs: og let trukket skævt når det skæres) stof.. Men de blev, som de blev og sådan blev det!!! Kan jo stadig ikke lade vær med at være en lille smule stolt :P


tirsdag den 18. marts 2014

Kursus dage med mange sting!

Forrige weekend var jeg på kursus i Skive med min mor og moster..
Min mor og jeg har for længe siden besluttet, at vi ville lære at applikere, så må man jo slå til mår chancen byder sig.. Og det gjorde den så forrige weekend!! 

Aakjærgruppen i Skive ( hvor mor og jeg har fået lov at være medlemmer!) holdt kursus med Linette fra Quilt My Design, og hold da op hvor havde hun mange spændende ting med!!! Men resten må jeg jo lave en anden dag :P købte lidt forskellige småting, samt dette sykit.. Har kigget længe på disse huse, men det er så svært at vælge, så det blev udelukkelsesmetoden og det resulterede i, at jeg til sidst kun stod med dette tilbage :) 


Sådan ved første øjekast skulle man tro, at jeg ikke havde styr på det, men er da kommet så langt at jeg kun mangler et brodere blomster i vinduerne og krukkerne.. Fremad det går :)


torsdag den 27. februar 2014

Man må ikke gå ned på udstyr!

Jeg har investeret! Er faldet helt og aldeles for disse herlige strikkepinde fra Knit Pro.. De har de mest fantastiske farver og er skønne at holde ved :) Og Så kan man oven i skifte wiren mellem pindene ud!! Jeg er helt solgt!! De har selvfølgelig også strømpepinde og andet godt :) 

Så nu er der slået en cardigan op på pind 4½, så passer det sikkert med den er færdig næste gang det bliver isvinter!


tirsdag den 18. februar 2014

Selfies and stuf!

Godt, jeg hopper nu med på bølgen og sender jer: DAGENS SELFIE!! - ja det er min tandbørste man kan se til venstre! Og jeg er godt klar over billedet er super dårligt, men kunne simpelthen ikke vente på der kom en hjem og tog det for mig! 

I dag er jeg nemlig faldet for et stykke stof, men ikke bare et hvilket som helst stykke stof, et stykke stof man helt præcis ved hvad man vil bruge til, uden at være bare den mindste smule i tvivl! Og de er, mine damer og herrer, MEGET sjældne i mit univers!! Kunne på ingen måde få mig selv til at klippe det i stykker, så det måtte bare være skabt til et tørklæde :) De skønneste varme farver blandet med lidt blå, som man selvfølgelig ikke kan se på billedet, det er klart! Men jeg er glad, er jeg!


lørdag den 8. februar 2014

Godt begyndt..

Er halvt fuldendt! 

Ved ikke helt om det er tilfældet når man mangler at sy godt 30 stjerner!! Og endnu flere 6-kanter.. SUK!! Der er lang vej endnu.. Hmm, hvilken kant skal man mon vælge??